Kost- og madpolitik

Barnet tilbydes 4 faste måltider i børnehaven:

- kl. 06.30 - 07.30 serveres kornflakes, havregryn, brød, ost, marmelade og honning

- kl. 09.00 - 09.30 serveres udskåret frugt fra et fælles frugtfad

- kl. 11.15 ca. egen madpakke, hvortil der serveres mælk.

- kl. 13.45 ca. serveres brød og rester af frugt fra om formiddagen. 

Er barnet sulten udenfor disse måltider, kan der altid tages brød fra deres madpakke

 

Mad og måltider


For at barnet kan trives og udvikles, mener vi, det skal have en afvekslende og sund kost. Vi mener, at barnet skal tilbydes hyppige og varierende måltider og opmuntres til at prøve nye ting. Vi prioriterer vores måltider højt, hvor vi spiser sammen, hjælper hinanden og får en snak om almindelig bordskik. Vi respekterer, at barnet i perioder ikke har lyst til mad og at det i andre perioder spiser meget.

Vi mener, at I som forældre selv bestemmer over jeres barns mad, men at I også kan regne med, at barnet ikke bliver fyldt med alt muligt, den tid det er i børnehaven. Det slik o.l. I som forældre synes barnet skal have, er jeres ansvar. Vi henstiller til minimal brug af diverse slikprodukter som mælkesnitter, søde yoghurter, kiks mv., som tillæg til madpakken.

Vi dyrker vores køkkenhave og holder høns for at give barnet en fornemmelse af, hvor maden kommer fra.

 

Der er etableret en frugt- og brødordning blandt forældrene, så de på skift medbringer frugt og brød til alle de øvrige børn og voksne i børnehaven.

 

Frugten skal afleveres senest kl. 8.00, men rigtig gerne dagen før, og altid med navn på posen.

 

 

Frugtordningen: Du skal have frugt med så det passer til antal børn og voksne på stuen. Vi skærer frugten ud og stiller det indbydende an i mundrette stykker. Det vil blive serveret om formiddagen samt som supplement til brødordningen om eftermiddagen, og så skal der gemmes lidt frugt til om fredagen, hvor ingen er skrevet på til at tage frugt med.
Frugten skal altid være blandet frugt og grønt. Årstidernes frugt og grønt er særdeles velkommen. Mængden af frugt for fx 25 personer kan eks. svare til 2 kg gulerødder, 10 æbler/pære, 10 bananer og 1 melon. Du sammensætter frugten lige som du vil, men altid mindst 4 forskellige slags.
 

Brødordningen: Du skal have brød med til eftermiddagsfrugt, som også skal passe til antal voksne og børn på stuen. Brødet kan bestå af et par gode franskbrød, 3 pakker knækbrød, 2 poser grove fluts/boller, 25 små rugbrød ,en hel rugbrød eller noget helt andet groft brød, som du lige har lyst til at servere. Børnehaven lægger smør til når det er nødvendigt.

 

Om fredagen spiser vi rester. Her spiser vi op fra ugen der er gået, så vi undgår spild.

Glemmer du frugt og brød køber børnehaven ind og der hænges en seddel op, at du skal betale 150 kr.