Sociale kompetencer

Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene i samarbejde udvikler sig socialt og får evnen til at udtrykke medfølelse, indlevelse, og respekt for andre. Samtidig føle en samhørighed med andre og kende til demokratiske spilleregler.

Det er vores mål at:

- barnet møder voksne, der anerkender og respekterer det enkelte barn som den person det er, og at barnet oplever at høre til
- det enkelte barn oplever tryghed og tillid i dets relationer til voksne og andre børn i børnehaven uden mobning og drillerier og ikke at blive holdt udenfor
- barnet inddrages og opmuntres til at deltage i fællesskabet. At barnet lærer at arbejde sammen med andre og deltage i demokratiske beslutningsprocesser

Derfor gør vi:

Barnet er tilknyttet en bestemt stue og har en fast pædagog, der varetager forældresamarbejdet.

Giver rum og plads til legen og fordybelse.
Eks.: Indretter små rum til leg både ude og inde

Styrker barnets venskaber.
Eks.: Laver mindre grupper, hvor der er plads til at dyrke venskaber, på gåture, i dukkekrogen, i tumlerrummet. Der uddeles adressesedler, så børnene kan aftale legedage udenfor børnehaven.

Sætter ord på forhandlinger og konflikter.
Eks.: Har et barn svært ved at udtrykke sig, kan den voksne med få ord støtte barnet, så det føler sig anerkendt i situationen og lærer at fastholde egne beslutninger, så barnet lærer at sige til og fra og vise empati for andre.

Giver dem oplevelser i fællesskab.
Eks.: Højtider som vi fejrer i fællesskab med de forskellige traditioner, der hører til jul, påske, fødselsdag

Strukturer i en forudsigelig hverdag der tilgodeser barnets aktiviteter og husets behov. En hverdagsrytme giver barnet struktur og mulighed for fordybelse.
Eks.: Hver dag til samling/formiddagsfrugt får børnene information om dagens aktiviteter, og de fortæller, hvad de har lyst til at deltage i. Nogle dage er der også noget, vi skal alle sammen.

Lytter til barnet og giver plads til nærvær og fordybelse.
Eks.: Vi støtter og griber deres interesse for en leg ved at indkøbe relevante materialer, tegne og læse for dem om emnet eks. soldater, action mænd, prinsesser, insekter, dyr.