Kost- og madpolitik

Barnet tilbydes 4 faste måltider i børnehaven:

- kl. 06.30 - 07.30 serveres kornflakes, havregryn, brød, ost, marmelade og honning

- kl. 09.00 - 09.30 serveres udskåret frugt fra et fælles frugtfad

- kl. 11.15 ca. egen madpakke, hvortil der serveres mælk.

- kl. 13.45 ca. serveres brød og rester af frugt fra om formiddagen. 

Er barnet sulten udenfor disse måltider, kan der altid tages brød fra deres madpakke

 

Mad og måltider


For at barnet kan trives og udvikles, mener vi, det skal have en afvekslende og sund kost. Vi mener, at barnet skal tilbydes hyppige og varierende måltider og opmuntres til at prøve nye ting. Vi prioriterer vores måltider højt, hvor vi spiser sammen, hjælper hinanden og får en snak om almindelig bordskik. Vi respekterer, at barnet i perioder ikke har lyst til mad og at det i andre perioder spiser meget.

Vi mener, at I som forældre selv bestemmer over jeres barns mad, men at I også kan regne med, at barnet ikke bliver fyldt med alt muligt, den tid det er i børnehaven. Det slik o.l. I som forældre synes barnet skal have, er jeres ansvar. Vi henstiller til minimal brug af diverse slikprodukter som mælkesnitter, søde yoghurter, kiks mv., som tillæg til madpakken.

Vi dyrker vores køkkenhave og holder høns for at give barnet en fornemmelse af, hvor maden kommer fra.

 

Der er etableret en frugt- og brødordning blandt forældrene, så de på skift medbringer frugt og brød til alle de øvrige børn i børnehaven.

 

 

Frugtordningen: Du skal have frugt med så det passer til 20 børn og voksne på stuen. Vi skærer det ud og stiller det indbydende an i mundrette stykker. Det vil blive serveret om formiddagen og resterne som supplement til brødordningen om eftermiddagen.
Frugten skal altid være blandet frugt og grønt. Årstidernes frugt og grønt er særdeles velkommen. Mængden skal svare til eks. 1 kg gulerødder, 7-10 æbler/pære, 10 kiwi/ bananer og 1 melon. Eller eks. 1 blomkålshoved, 10 mandariner/appelsiner og ½ kg blommer. Du sammensætter lige som du vil. men altid mindst 2-4 forskellige slags.
 
Brødordningen: Gælder til om eftermiddagen sammen med frugt om formiddagen. Brødet består af en en slags og kan bestå af et godt franskbrød, 2 pakker knækbrød, 2 poser grove fluts/boller, 20 små rugbrød ,en hel rugbrød eller noget helt andet du lige har lyst til at servere. Børnehaven lægger smør til når det er nødvendigt.

Fredage spiser vi rester. Her spiser vi op fra ugen, så vi undgår spild.

Glemmer du frugt og brød køber børnehaven ind og der hænges en seddel op, at du skal betale 100 kr.